Deklaration for Grundejerforeningen Ørneparken

DEKLARATION

På de arealer, der på det af landinspektør Lindved i marts 1973 udarbejdede rids, vedlagt den 2. maj 1973 på ejendommene matr.nr. 6a m.fl., Elsted by og sogn, tinglyste deklaration, er indrammet med rødt, må kun opføres åben og lav boligbebyggelse i overensstemmelse med nedennævnte bestemmelser.

A - Grundens benyttelse

  1. På hver parcel må kun opføres een beboelsesbygning med sædvanligt tilhørende udhus og personvognsgarage. Beboelsesbygningen må kun indeholde een lejlighed.
  2. Ubebyggede arealer, som ikke benyttes som gårdsplads eller lignende, skal anlægges og vedligeholdes som have.
  3. Ejendommene må kun benyttes til helårsbeboelse og ikke under nogen form til erhvervsmæssigt formål eller til klublejlighed. Magistratens 2. afdeling kan dog tillade, at der indrettes kontor, tegnestue eller lignende af sekundær art, der ikke efter kommunalbestyrelsens skøn kan genere de omboende. En sådan virksomhed må på intet tidspunkt tage et sådant omfang, at den anfægter ejendommens primære beboelsesstruktur. Overholdes dette ikke, kan tilladelsen tilbagekaldes. Husdyrhold i beskedent omfang er tilladt, når det ikke medfører gene for de omboende, og når det ikke har erhvervsmæssig karakter (avl, kennel og lignende). Parcel nr. 87 i det sydøstlige hjørne ved stamvej B skal anvendes til børneinstitutioner i det omfang, kommunen ønsker dette. Den evt. resterende del af parcellen udstykkes i villaparceller.
  4. Parcellerne skal holdes tilbørligt renholdt, også så længe de er ubebyggede, og må ikke benyttes som oplagsplads, losseplads eller lignende.
  5. Grundene skal være bebygget, og bygningsattest udstedt for beboelse inden 6 år fra skødets dato. Er dette ikke sket, kan sælgeren kræve grunden tilbageskødet.
  6. En del af parcellerne er delvist beliggende indenfor 100 meter fra fortidsminder (gravhøjene 2314.15 og .16), jfr. Naturfredningslovens § 53. Fredningsnævnet for Århus Amt har meddelt dispensation fra afstandsbestemmelsen under forudsætning af, at nærværende deklarationsbestemmelser overholdes.

 

B - Bygningernes omfang, placering og udformning

  1. Udnyttelsesgraden må ikke overstige 0,2.
  2. Bebyggelsens bruttoetageareal, beregnet i henhold til landsbyggeloven, må ikke være under 120 m2.
  3. Ingen bygning må opføres med mere end 1 etage + udnyttet tagetage.
  4. Ingen bygning må opføres nærmere end 5 m fra skel mod vej og skel mod det grønne område, hvor de to fredede høje er placeret. Garager, udhuse o.l. mindre bygninger må ikke opføres nærmere skel mod stier og grønne områder end 1,0 m. Med hensyn til bebyggelsens højde- og afstandsforhold henvises i øvrigt til Bygningsreglementets kap. 3.
  5. Bygninger må kun opføres med gavl eller facade vinkelret på eller parallelt med den vej, som parcellen har adgang fra.
  6. Til facader og tag må ikke anvendes materialer, som efter magistratens 2. afdelings skøn virker skæmmende.

 

C - Forhold til veje og stier

  1. De på vedhæftede rids viste veje og stier anlægges af sælgeren. Vejenes anlæg med asfalteret kørebane, betonkantsten eller SF-begrænsningssten, fortove og belysning bekostes af sælgeren og udfores i overensstemmelse med kommunens approbation. Stierne anlægges ligeledes af sælgeren i overensstemmelse med kommunens approbation i en bredde af 5,0 m og 3,5 m. Stierne belyses kun ved de tilstødende boligveje. Anlæggene færdiggøres efterhånden som parcellerne udstykkes og sælges. Den fremtidige vedligeholdelse af veje, fortove og stier besørges af den nedennævnte grundejerforening. Vedligeholdelsesudgifterne påhviler parcelejerne og fordeles på samtlige parceller, herunder parcellen for institutionsbyggeri, med lige store parter.
  2. En del af det til veje og stier udlagte areal bliver anlagt som græsrabat og grusrabat. Vedligeholdelse og renholdelse af disse rabatter påhviler ejerne af de parceller, ud for hvilke rabatterne er anlagt, idet flugten af parcelskellet udgør grænsen mellem de forskellige ejeres vedligeholdelsesområde. Rabatterne skal stedse holdes tilbørligt ren- og vedligeholdt. Såfremt grundejerforeningen finder anledning til klage over rabatternes vedligeholdelse eller renholdelse, er grundejerforeningen berettiget til, hvis skriftlig anmodning om udbedring ikke efterkommes, at lade arbejdet udfore på vedkommende parcelejers regning.
  3. Ligger parcellernes terræn mod vej eller sti højere eller lavere end vejens eller stiens plan, forlænges dette plan 0,5 m ind På parcellen. Skråningsarealerne ved afgravning eller påfyldning hører under parcelarealerne. Såfremt udstykningen foretages forinden vejenes og stiernes endelige færdiggørelse, skal parcelejerne respektere, at anlæggene qennemføres med den fastsatte effektive vej- eller stibredde, uden at der betales erstatning for skråningsarealerne, hegnsforstyrrelser og lignende.
  4. Til- og frakørsel fra parcellerne må kun ske til boligvejene. Ingen parcel har adgang til stamvejene for kørende trafik, bortset fra parcellerne nr. 15, 16, 137 og 138.
  5. Der må anlægges een (og kun een) overkørsel i en bredde af højst 4 meter til hver parcel. Eventuelle ændringer eller flytninger af overkørsler må kun ske med magistratens 2. afdelings tilladelse og vil blive udført på grundejerens regning.
  6. På de langs boligvejene udlagte parkeringspladser må kun person- og varemotorkøretøjer vare parkeret. Biler af anden art, herunder campingvogne, må kun parkeres i det omfang, det er nødvendigt for af- og pålæsning.
  7. Ved Elstedvejs tilslutning til Lystrupvej pålægges oversiqtsservitut med q = 60 x 15. Ved stamvejenes skæring med Elstedvej og Ørnstrupvej pålægges servitut om oversigt, der beqrænses af forbindelseslinierne iimellem to punkter, der fremkommer ved udmåling i tilgrænsende kørebanekanter, målt fra disses skæringsvinkler. Der måles 50 meter langs Elstedvej og Ørnstrupvej, og 10 meter langs Stamvejene A, B, C og D. På de således fastlagte oversigtsarealer må der intet forefindes, som er højere end 1 meter over en flade bestemt af de tilgrænsende kørebanemidter.
  8. Beskadigelser af fortove og kantsten ved byggeri skal straks udbedres af den pågældende parcelejer. Undladelse af en sådan retablering straks ved påkrav fra vejbestyrelsen vil medføre, at vejbestyrelsen kan lade arbejdet udfore for den pågældende parcelejers regning.

D - Ledninger

  1. Grundejerne er pligtige at tåle de på ridset viste ledninger og regnvandsbassin samt uden erstatning at tåle alle de efter kommunalbestyrelsens skøn nødvendige ledninger, såsom ledninger for spildevand, regnvand, drikkevand, el, telefon og fjernvarme, som føres over grundene og fællesarealerne alene mod retableringspligt. Uden forud indhentet tilladelse hos kommunalbestyrelsen er det forbudt i en bredde af 2 m til hver side af en lodret plan gennem ledningernes midlinie at bygge, foretage større træplantninger eller iværksætte noget, der kan være til hinder for adgangen til anlægget eller for dets beståen eller til gene for eftersyn, reparations- eller vedligeholdelsesarbejder. Grundejerne skal til enhver tid tåle at ledninger og regnvandsbassin tilses og repareres eller eventuelt udskiftes alene mod retableringspligt.
  2. De til enhver tid værende ejere af de enkelte parceller er uberettigede til på anden måde end gennem de ved byggemodningen udførte stik for vand og kloak m.v. at tilslutte eksisterende hovedledninger. Vedligeholdelse såvel af de af parcelejerne som af forsyningsselskaberne lagte stik påhviler de til enhver tid værende ejere af parcellerne.
  3. Samtlige parceller skal kloakeres efter separatsystem.
  4. I det omfang, der over udstykningsområdet er ført højspændingsledninger, respekteres ved bebyggelse og beplantning stærkstrømsregulativets bestemmelser.

E - Hegn og beplantning

  1. Senest 1 år efter parcellens anskaffelse er parcelejeren pligtig til at afgrænse parcellen med hæk mod anden parcel, grønt område og sti. Parcelejeren har fuld hegnspligt, herunder oqså vedligeholdelsespligt, hvor parcellen grænser til areal, der ejes af sælger, samt til veje, stier og grønt område, og halv hegnspligt mod solgte nabogrunde.
  2. Mod nabogrunde og grønne områder skal hæk plantes i skellinien og mod vej- og stiarealer 30 cm bag skel. Hækkene plantes i højde med endeligt terræn for friarealer, sti eller vej. Enhver form for terrænforskydninger, skråninger, stensætninger, eller lignende skal anlægges på parcellen mindst 70 cm fra den fastlagte hæklinie.
  3. Mod vejene kan hæk dog undlades. Til eventuel afskærmning mod vejene må, bortset fra hæk, kun anvendes buske eller anden levende beplantning.

F - Grønne områder og friarealer

  1. Disse arealer vil senest når alle parceller er solgt af sælger blive reguleret og tilsået med græs samt beplantet. Herefter overgår arealerne til grundejerforeningens ren- og vedligeholdelse. Arealerne skal være offentligt tilgængelige, og såfremt ren og vedligeholdelse efter magistratens 2. afdelings skøn forsømmes, er kommunen berettiget til at lade arbejdet udfore på grundejernes regning.

G - Grundejerforening

  1. Når mindst 40 parceller er solgt, er parcelejerne pligtige til efter påkrav fra sælger, at stifte en grundejerforening, der ledes af en blandt parcelejerne valgt bestyrelse på 3 medlemmer. Ingen parcelejer under 70 år kan nægte at lade sig vælge i bestyrelsen. Dog kan en parcelejer, der har været bestyrelsesmedlem i 4 år, kræve sig fritaget i en tilsvarende periode.
  2. Parcelejerne er pligtige til at være medlemmer af grundejerforeningen og pligtige til at rette sig efter de til enhver tid gældende vedtægter. Bestyrelsen drager omsorg for vedlige- og renholdelse af de private veje, stier og fortove, grønne områder og andre fælles arealer, gadebelysning m.v., og varetager i det hele parcelejernes interesser.
    Bestyrelsen sørger for betaling af udgifterne til vedligeholdelse af veje m.m. og andre fælles foranstaltninger, og opkræver hos grundejerne, evt. forskudsvis, bidrag til udgifterne, idet bestyrelsen træffer afgørelse om bidragenes størrelse, og hvornår bidragene skal opkræves m.m.
    Foreningen er pligtig til - efter påkrav fra sælger eller kommunen - at udvide sit område til tilgrænsende områder. Grundejerforeningen er pligtig til at tage skøde på vejarealer, grønne områder og andre fællesarealer.
    Grundejerforeningens vedtægter skal godkendes af kommunen. Indtil grundejerforeningen er stiftet, udøves grundejerforeningens beføjelser af sælgeren.
    De udgifter, som sælgeren måtte afholde indtil grundejerforeningens stiftelse, refunderes ham af grundejerforeningen.

H - Påtaleret, dispensation m.v.

  1. Påtaleret med hensyn til overholdelse af de i nærværende deklaration anførte bestemmelser har Århus byråd ved magistratens 2. afdeling. Med hensyn til matr. nr. 6 et, 6 es, 6 ep, 6 eo og 6 ek, alle af Elsted by og sogn, har tillige fredningsnævnet for Århus Amt påtaleret.
    Den påtaleberettigede har ret til at meddele dispensation fra nærværende deklaration Nærværende deklaration vil være at tinglyse servitutstiftende på samtlige de i deklarationens indledning nævnte ejendomme med prioritet forud for gæld.

 

Senest opdateret: Fredag, 05. september 2014 14:27